Ældre par skal i grundlovsforhør for at have stjålet taxfree-varer på færge
Opdateret kl. 18:32
Et par er sigtet for at have neglet varer til et større beløb fra taxfree-shoppen på Fjord Lines færge, der sejler mellem Hirtshals og Bergen.
Politikommissær Maiken Saaby, Nordjyllands Politi, oplyser til Nordjyske, at parret blev anholdt mandag tidlig på formiddagen.
Der er tale om en 75-årig tysk mand og en 71-årig kvinde fra Norge.
Tyverierne er ifølge politiet sket på to overfarter - først fra Hirtshals til Bergen, og så retur godt en uge senere.
- Parret er sigtet for i forening at have stjålet især cremer og parfumer for omkring 61.000 kroner, siger politikommissæren.
De to fremstilles i grundlovsforhør tirsdag morgen klokken otte ved Retten i Hjørring.
Det er ikke lykkedes at få oplyst, hvordan parret forholder sig til sigtelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.