Hajer fanget med fiskestang fra molen i Sæby
Normalt er det fjæsinger, skrubber og rødspætter, der napper på krogen ved molen i Sæby.
Men tirsdag var der bid af en lidt anden kaliber.
To medarbejdere fra JC Fiskegrej og Fritid fik i arbejdstiden to pighajer på 82 og 83 centimeter på land - lokket af tobis på krogen.
Ifølge butikken, der selv delte fangsten på Facebook, slap en tredje pighaj væk ved at bide linen over.
Pighajen, der bliver op til 1,2 meter lang og kan veje 10 kilo, er almindelig i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Den har sit navn efter en kraftig, giftig pig lige foran hver af sine to rygfinner.
Giften er mild og ikke som sådan farlig for mennesker, men det kan give smerter og føre til et ildebefindende.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.