Nyheder

Hjælp til nordjyske diabetikere halter bagefter

En såkaldt AID-pumpe kan hjælpe mennesker med type 1-diabetes betydeligt, fordi den automatisk doserer insulin.

Men det afghænger af, hvilken region man bor i, om man bliver tilbudt sådan en pumpe. Og Nordjylland halter bagefter. Her har 11 procent af type 1-diabetikerne fået en AID-pumpe. I Region Syddanmark er det hver fjerde, oplyser Diabetesforeningen på baggrund af en aktindsigt.

- Det er helt uholdbart. Mennesker med type 1-diabetes er jo ikke mere alvorligt syge i Region Syddanmark end i Region Nordjylland. Der skal selvfølgelig være lige adgang til den nødvendige diabetesteknologi for alle, og vi skal have gjort op med postnummerlotteriet, så din bopæl ikke afgør, om du kan få adgang til den bedste behandling, siger administrerende direktør i Diabetesforeningen Claus Richter.

Foreningen opfordrer regeringen og Danske Regioner til at sikre lige og bedre adgang til AID-pumper.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden