Hvalpsund-færge efter uheldig måned: - Overvejer undervands-genbrugsstation

Først var det gummi i skruen, der satte en stopper for Færgen Mary på Hvalpsund-Sundsøre-overfarten.

Så var det et stykke træ, der kom på tværs.

Senest var det så en fejl på den ellers nyrenoverede hovedmotor, der satte en stopper for overfarten.

Kort sagt: Det har været en uheldig måned for færgen.

Man har dog valgt at tage uheldene med et smil.

"Nu håber vi, at uheldene har fået nok søgang, og at Mary igen kan sejle stabilt og roligt, som vi og vores kunder fortjener," skriver Hvalpsund-Sundsøre Færgefart på Facebook lørdag, hvor færgen sejlede efter planen.

Og i forhold til uheldene øjner besætningen måske endda en ny forretningsmulighed:

"Vi overvejer snart at åbne undervands-genbrugsstation!" skriver de.

"Måske skulle vi få nogle af de lokale politikere til at søge lidt EU-støtte til et projekt om “affaldsbekæmpelse i fjorden” – vi har i hvert fald allerede taget hul på indsatsen derude!"

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden