Hvalpsund har fået sin færge tilbage
Hvalpsund har været uden sin normale færge det seneste døgns tid, men klokken 13.30 torsdag var Færgen Mary tilbage på sin sædvanlige rute mellem Hvalpsund og Sundøre.
Det skriver Vesthimmerlands Kommune på Facebook.
Færgen har været udlånt til at sejle mellem Fur og Branden, da Furfærgen Mjølner onsdag kolliderede med kajanlægget.
Vesthimmerlands Kommune har indgået en aftale om, at Mary skal assistere på Fur, hvis der opstår problemer med deres egne færger.
- En fungerende færge er helt afgørende for Fur, da færgen er eneste forbindelse til fastlandet, skriver kommunen.
Det er første gang, at Mary har skullet assistere på Fur.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.