Hver femte nordjyde i test sendt til lægen med mistanke om KOL

Mange nordjyder har lungesygdommen KOL uden at vide det. Det er et stort problem, da det er altafgørende for det videre sygdomsforløb, at sygdommen opdages så tidligt som muligt.

Sådan lyder det torsdag morgen i en pressemeddelelse fra Lungeforeningen.

Hver år afholder foreningen den såkaldte Lungedag, hvor man kan blive testet for tegn på nedsat lungefunktion. I Region Nordjylland tog 339 nordjyder imod tilbuddet, og 71 af dem - altså hver femte - blev opfordret til at gå til egen læge, fordi testen viste, at de havde nedsat lungefunktion.

- Oplever man åndenød, hvæsende vejrtrækning eller hoste med opspyt, bør man blive testet. KOL koster hvert år alt for mange menneskeliv i Danmark, men opdages sygdommen i tide, kan der sættes effektivt ind, og livskvaliteten forbedres markant, siger Ann Leistiko, direktør for Lungeforeningen.

KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er en sygdom, hvor luftvejene forsnævres, og lungevævet bliver nedbrudt efterhånden, som sygdommen forværres.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden