Hvidvask af 70 millioner kroner trækker tråde til Nordjylland


Opdateret kl. 18:34

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har tirsdag morgen ransaget flere adresser i Nordjylland og Storkøbenhavn.

I samarbejde med Københavns Vestegns Politi er fem personer blevet anholdt og sigtet for hvidvask eller medvirken til hvidvask af et samlet beløb på over 70 millioner kroner.

Det oplyser NSK i en pressemeddelelse.

Der er tale om den første anholdelsesaktion af sin slags, der udspringer af det nationale Al Capone-samarbejde, der er en del af tiltagene i "Bandepakke IV", der blev vedtaget i Folketinget i 2024. Samarbejdet har til formål at bekæmpe bandemiljøets organiserede økonomiske kriminalitet.

- Det udvidede samarbejde mellem myndighederne har nu ført til anholdelser af en række mistænkte med forskellige roller i et hvidvask-netværk. Vi har med dagens aktion ramt hele kæden i netværket, det gælder både kunder og hvidvaskere med relation til bandemiljøet, fortæller politikommissær hos NSK Lasse Brogaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden