Nyheder

Indonesere og polakker tændte Dana Cup-flammen

Kl. 19.30 sætter et stort optog sig i bevægelse mod en fælles indmarch på Nord Energi Arena i Hjørring kl. ca. 20.25. Her ventes op mod 30.000 spillere, ledere, familiemedlemmer og lokale tilskuere at deltage i åbningen af fodboldturneringen Dana Cup.

Mere end 1000 hold fra 57 nationer deltager i en af verdens største ungdomsturneringer, som blev afviklet for første gang i 1984.

Allerede tidligere på dagen blev turneringsstarten markeret med en traditionel ceremoni i Hjørrings gågade, hvor et indonesisk drengehold og et pigehold fra Polen tændte ild i "Gryden" - ledsaget af Hjørrings borgmester, Søren Smalbro (V).

Borgmesteren er også manden, der på stadion står for den officielle åbning af Danmarks største, årlige idrætsbegivenhed, hvor der skal spilles ca. 2000 fodboldkampe på fem dage, før alle vinderne af de mange rækker er fundet på lørdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden