Indvier ny rute i Hammer Bakker
Efterårsferien venter lige om hjørnet - og så er det måske tid til friske vandreture i naturen?
Savner man inspiration til, hvor det skal foregå, så er der også råd for det.
Aalborg Kommune oplyser nemlig, at man 12. oktober indvier en 11 kilometer lang vandrerute i naturskønne Hammer Bakker - ruten ligger i tilknytning til Hærvejens vandre- og cykelrute, der strækker sig op gennem Jylland.
Ruten begynder officielt ved Brødland parkeringspladsen (Gennem Bakkerne 44), men kan også tilgås fra parkeringspladserne ved Torndal (Gennem Bakkerne 50c) og Vandstedsvej 21.
Der er tale om en sløjfe, hvor man starter og slutter samme sted. På ruten findes også to lejrpladser; en ved Brødland og en ved Torndal.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.