Ingen mad på Gjøl Kro, før ny forpagter er fundet
Der er lukket for servering på Gjøl Kro, mens bestyrelsen leder efter en ny forpagter.
Den besked er tirsdag delt på kroens Facebook-side og hjemmeside.
Jagten på en ny krofatter eller mutter har stået på siden slutningen af september, hvor Lone Petersen, der overtog i marts 2023, meddelte, at hun ikke ønsker at forlænge forpagtningsaftalen af personlige årsager.
"Vi håber at finde en forpagter eller et forpagterpar, som har lyst til at lave god mad, kræse om gæsterne og servere klassiske kroretter", skriver bestyrelsen bag kroen.
Den snart 125 år gamle kro havde i det seneste regnskabsår et beskedent overskud på knap 43.000 kroner før skat. Året før var overskuddet godt 100.000 kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.