Is forhindrer Sæby Redningsstation i at sejle ud
Opdateret kl. 15:52
Sæby Redningsstation har kastet håndklædet i ringen og kommer ikke ud at sejle i øjeblikket.
Det skriver stationen på Facebook.
Længere end en kilometer ud er vandet dækket af bræmmer af is. Derfor er det ikke muligt for redningsstationens mandskab at komme ud af havnen.
Stationsleder, Birger Isaksen, fortæller, at der dog stadig er andre redningsstationer, som stadigvæk godt kan komme ud. Det gælder blandt andet på Læsø og i Skagen.
Han har dog ikke noget bud på, hvornår isen forsvinder.
- Det bliver snart plus grader, så vi håber, at det kan hjælpe. Det kan også hjælpe med vestenvind, så vi snart kan sejle ud igen, fortæller Birger Isaksen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.