Kollerup langer ud efter Vanopslagh

I en artikel i Jyllands-Posten i dag peger Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, på de fem vigtigste mål for en borgerlig regering.

Med et blik ind i krystalkuglen bliver han bedt om at beskrive, hvordan Danmark kan komme til at se ud, hvis de borgerlige partier får magten efter næste valg.

Hans vision samler sig i fem pejlemærker: mindre bureaukrati, skattelettelser og økonomisk oprustning, et nyt syn på velfærdssamfundet, dannelse og sammenhængskraft og til slut en stram udlændingepolitik.

Men udspillet falder ikke i god jord hos det nordjyske socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup.

I et opslag på Facebook kritiserer han blandt andet, at Vanopslagh helt undlader at nævne udenrigs- og sikkerhedspolitik.

- Forestil dig en partileder, der præsenterer sine fem vigtigste pejlemærker for Danmark - uden at nævne Ukraine. Uden at nævne Danmarks sikkerhed. Uden at nævne vores fælles forsvar, skriver han og afslutter opslaget med: 

- Når verden brænder, har vi ikke råd til politikere, der vender blikket væk fra de største udfordringer i vores tid, skriver han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden