Kornets Hus får rap over fingrene efter tilsyn
Kornets Hus ved Hjørring har fået et mildt rap over fingrene efter et kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen tirsdag.
Her blev det konstateret, at stedet havde en gammel kontrolrapport fra 2023 hængene ved indgangen på trods af, at der var et tilsyn kort før jul i 2024.
Kornets Hus havde ingen grund til ikke at vise sine smileymærker frem, for ved kontrolbesøg i 2022, 2023 og 2024 er det altid endt med en glad smiley. Men det tidlige kontrolbesøg i 2025 udløste altså en mellemfornøjet smiley, som nu skal op at hænge, indtil et gebyrlagt opfølgende kontrolbesøg har fundet sted.
Det fremgår ikke af kontrolrapporten, hvorfor Fødevarestyrelsens kontrollanter ikke opdagede miseren, da man var på besøg i december 2024.
Kornets Hus åbnede i december 2020 og er et oplevelsescenter dedikeret til kornets historie, dyrkning og brug.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.