Kraftig røg fra varmekanon udløste brandalarm i Hanstholm

Nordjyllands Beredskab rykkede mandag kort før kl. 18.30 ud til Kai Lindbergs Gade på havnen i Hanstholm efter en brandalarm fra en industribygning.

Det viste sig at være en dieseldrevet varmekanon i en lagerbygning, der udviklede en kraftig røg.

- Der var tæt af røg i hele bygningen. Ejeren havde netop lejet varmekanonen i dag. Årsagen kender vi ikke præcist, men der kan være tale om en teknisk fejl, siger indsatsleder Jesper Madsen.

Røgen har lagt sig som et fedtet lag indvendigt, og bygningen skal nu renses af skadesservice. 

To køretøjer og en stigevogn blev sendt afsted, da alarmen lød som industribrand.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden