Krystalnatten mindes med fakler i Aalborg

Det bliver stille og alvorligt i Aalborg søndag aften, hvor Amnesty Internationals lokalafdeling markerer Krystalnatten med et fakkeltog gennem byen.

Krystalnatten var det døgn i 1938, hvor nazisterne satte ild til synagoger og butikker og indledte jødeforfølgelserne, der senere førte til Holocaust.

Klokken 18.00 samles folk ved 4. maj-kollegiet i Hasserisgade. Herfra bevæger fakkeltoget sig gennem byen til Nytorv, hvor deltagerne slutter af med fællessang på stedet, hvor Aalborgs synagoge engang lå.

Amnesty understreger, at markeringen ikke er partipolitisk, men et fælles budskab om at sige nej til had og diskrimination - og ja til menneskerettigheder for alle. Arrangørerne siger derfor også nej tak til alle flag og spontane taler.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden