Kvinde fødte på hotel i Frederikshavn

Det var en vagt udover det sædvanlige for medarbejderne på hotellet Quality Hotel The Reef i Frederikhavn natten til mandag. For på et af værelserne kom en lille pige til verden. Det skriver hotellet på sin Facebookside i et opslag med mor og barn, som Nordjyske har fået lov til at dele.

- Fødslen gik i gang, og mine medarbejdere fik straks ringet til Falck, men vores hotelgæst have allerede født en lille pige, da lægehjælpen nåede frem. Alle havde det dog godt inklusiv faren og den lille piges nybagte storebror, fortæller hoteldirektør Marianne Bredevang. 

Mor og barn blev efterfølgende sendt til tjek på sygehuset. 

- Vi er alle meget stolte og bevægede. Vi har aldrig oplevet en fødsel på vores hotel før. Det er jo altid glædeligt, når der kommer en lille ny verdensborger, men at det lige sker her på vores hotel, er helt fantastisk, siger hoteldirektøren.

Marianne Bredevang vil i samme ombæring gerne sende stor ros til sine medarbejdere for deres indsats og ikke mindst at tage hånd om hele familien i situationen.

- Og så håber vi, at familien vil komme tilbage om et år og fejre 1-års fødselsdag. Vi har nemlig givet dem et gavekort til et nyt ophold til den tid.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden