Savnet kvinde fundet død i vandhul nær Vognsild
Opdateret kl. 14:07
Den kvinde, der blev fundet død i et vandhul i et engområde nord for Vognsild mellem Aars og Farsø søndag formiddag, er nu blevet identificeret.
Det bekræftes, at der er tale om den 76-årige kvinde, der forsvandt i området 2. november, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politikommissær Jesper Konttorp-Fredsgaard har stået i spidsen for politiets efterforskning, og han takker for den indsats, der er blevet gjort i eftersøgningen af den 76-årige kvinde.
- Udover politiets og beredskabets indsats har både lokale og frivillige organisationer søgt vidt og bredt efter kvinden. Det har været temmelig massivt, og vi takker for alle de gode kræfter, der er blevet lagt i eftersøgningen, siger han.
- Kvinden er nu identificeret af de pårørende, som vi straks kontaktede i går, da vi modtog meldingen.
Det var tre jægere, som fandt den afdøde kvinde, og de kontaktede politiet klokken 10.22 søndag formiddag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.