Nyheder

Kvinde i livsfare efter sammenstød med træ

En kvinde er i kritisk tilstand, efter at hun er kørt ind i et træ på Grenstenvej sydvest for Randers.

Det siger Chris Mose, vagtchef ved Østjyllands Politi, til TV 2 Østjylland.

Der er tale om en soloulykke, og kvinden var alene i bilen, da ulykken fandt sted.

- Hun kommer kørende i en blød højrekurve, mister herredømmet og rammer et træ, siger vagtchefen til TV 2 Østjylland.

Efterfølgende blev kvinden fløjet til Aarhus Universitetshospital.

Hendes pårørende er underrettet, skriver TV 2 Østjylland.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden