Kvinde og to børn uden for livsfare efter Skagen-ulykke
Opdateret kl. 09:36
En 67-årig kvinde og to børn blev mandag indlagt efter en trafikulykke på Frederikshavnsvej ved Skagen.
Tirsdag morgen fortæller vagtchef Morten Axelsen, Nordjyllands Politi, til Nordjyske, at de to børn meldes uden for livsfare.
- De skal formentlig opereres, men de vurderes til at være stabile, siger Morten Axelsen.
Kvinden er i kunstig koma, men tidligere tirsdag fik politiet denne besked fra sygehuset:
- Det lyder også til, at hun klarer den, siger Morten Axelsen.
De to børn er drenge. Politiet har valgt ikke at oplyse deres alder for at skærme familien. De er i familie med den 67-årige kvinde, hvilket politiet heller ikke ønsker at præcisere.
Drengene var passagerer i en personbil, der blev ført af den 67-årige. Bilen stødte frontalt sammen med en anden personbil med en 52-årig kvinde bag rattet. Hun kom ikke alvorligt til skade.
En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet og bilerne og kommer senere med en rapport, hvorefter politiet venter at kunne udtale sig nærmere om, hvordan ulykken kunne ske.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.