Læsø vil styrke færgeforbindelsen til Frederikshavn


Opdateret kl. 18:07

Læsø Kommune undersøger muligheden for at køb en færge med større kapacitet.

Derfor er kommunalbestyrelsen blevet anbefalet af Ny Færgeudvalget, at Læsø Kommune køber færgen M/F Fynshav som erstatning for M/F Ane Læsø, efter Molslinjen har sat færgen til salg.

Det fremgår af dagsordenen for kommunalbestyrelsesmødet på mandag.  

M/F Fynshav, der tidligere sejlede på ruten Kalundborg-Koldby Kås, har 40 procent større bilkapacitet end Ane Læsø og kræver samtidig en mindre besætning.

Udvalget vurderer, at færgen passer til havneanlæggene i Vesterø og Frederikshavn og kan give 20 procent større kapacitet på ruten samlet set.

DR skriver dog, at finansieringen af færgekøbet ikke er på plads.

- Mit håb er, at vi får det afklaret, inden udbuddet udløber i februar. Ellers står vi på bar bund igen, siger Jess Jessen Klixböll (Læsø Borgerliste), formand for færgeudvalget i Læsø Kommune, til mediet.

Kommunalbestyrelsen skal mandag tage stilling til indstillingen om køb.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden