Lastbil i brand ved Vrå – chauffør fik selv slukket flammerne

En lastbil brød tirsdag aften i brand på Aalborgvej i nærheden af Vrå.

Selvom Nordjyllands Beredskab rykkede ud til branden med en indsatsleder, var der dog tale om en lettere udramatisk hændelse.

Da brandfolkene nåede frem, havde lastbilchaufføren nemlig selv fået slukket branden med en pulverslukker, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Bo Isaksen.

- Der var gået ild i noget katalysator, det vil sige noget i forbindelse med udstødningsrøret, forklarer han.

Beredskabet efterslukkede med vand og spulede pulveret af lastbilen.

- Og han er kørt videre, og det er vi også, konstaterer indsatslederen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden