Lastbil tippede om på siden i Vodskov: Far og datter måtte hjælpes ud
Opdateret klokken 09.20 med flere oplysninger fra Nordjyllands Politi.
Både Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab rykkede tirsdag morgen ud til Øster Aslund i Vodskov.
Her var en lastbil med lerjord tippet om på siden i forbindelse med, at jorden skulle læsses af.
I lastbilens førerhus var en vognmand bag rattet og desuden hans 16-årige datter. Ved at fjerne en forrude, blev de begge hjulpet ud af køretøjet.
- De får lidt knups, men heldigvis ikke noget, der er alvorligt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen, som dog kan oplyse, at den 16-årige pige blev kørt til tjek på hospitalet.
Lastbilen havde brug for mere omfattende hjælp.
- En lastbil fyldt op med lerjord er jo tung, så det tager lidt tid at få den rejst op, siger vagtchefen, som tilføjer, at lastbilen har spildt noget hydraulikolie, som miljøvagten ved 9-tiden er i gang med at rydde op på, siger Thomas Ottesen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.