Ledere fra Polen, Tjekkiet og Slovenien rejser til Kyiv
Premierministrene fra Polen, Tjekkiet og Slovenien rejser tirsdag til Kyiv for at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Det oplyser den polske regering.
I Kyiv bekræfter Zelenskyjs kontor det planlagte besøg uden at oplyse yderligere detaljer.
Besøget finder sted på et tidspunkt, hvor russiske styrker fortsætter dødelige angreb på den ukrainske hovedstad. Her blev række boligblokke ramt af granater tidligt tirsdag. Mindst to blev dræbt og et ukendt antal blev såret.
Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, hans tjekkiske kollega Petr Fiala og Sloveniens Janez Jansa skal også mødes med Ukraines premierminister, Denis Shmyhal, i Kyiv.
De tre regeringschefer kommer til Ukraine som "repræsentanter for Det Europæiske Råd", hedder det i den polske regeringserklæring.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.