Los Angeles sagsøger elselskab for hærgende naturbrand
Den amerikanske by Los Angeles sagsøger et elselskab i forbindelse med en af de dødelige naturbrande, der i januar hærgede storbyen.
Det skriver mediet ABC News.
Bystyret i Los Angeles, Pasadena og Sierra Madre mener, at det var fejl på elkabler, der startede den brand, der fik navnet Eaton.
Eaton var den næststørste af de naturbrande, der i ugevis skabte ødelæggelse i den amerikanske storby. 17 mennesker døde i Eaton-branden, der bredte sig over 57 kvadratkilometer i det østlige Los Angeles.
I deres respektive søgsmål mod elselskabet Edison onsdag beretter Los Angeles, Pasadena og Sierra Madre om fejl på elkabler.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.