Lufthavn er fuldt funktionsdygtig efter brand
Heathrow Lufthavn i London i Storbritannien er "åben og fuldt funktionsdygtig" lørdag morgen.
Det oplyser lufthavnen selv, efter at en brand torsdag aften førte til, at alle flyvninger til og fra lufthavnen blev indstillet.
Branden brød ud i en transformerstation i Hayes nær Heathrow.
Det førte til betydelige strømafbrydelser i lufthavnen, som blev lukket, hvilket betød, at tusindvis af passagerer ikke kunne komme med deres fly.
Fredag formiddag oplyste Londons brandvæsen, at branden var inddæmmet og under kontrol.
Nogle fly begyndte allerede at lette og lande i Heathrow Lufthavn fredag aften.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.