Lynnedslag startede formentlig brand på gård nær Hjallerup


Opdateret kl. 17:51

Hvad der formentlig var et lynnedslag, startede lørdag eftermiddag en brand i loftet på et stuehus på Hellumvej mellem Klokkerholm og Hjallerup.

Ilden tog fat i husets tagspær og et lampeudtag.

- Vi kunne se, at det krævede en hurtig indsats, for der var åben ild, da vi kom op på loftet og kunne kigge over det, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Thomas Dybro.

I forbindelse med slukningsarbejdet slukkede beredskabet for strømmen.

- Og i den forbindelse er vi nået frem til, at det ser ud som om, eltavlen har taget noget skade, og det kunne sagtens være i forbindelse med et lynnedslag, siger indsatslederen.

Det var familien, der bor til leje i huset, der opdagede branden. De har nu fået udleveret en brandalarm af beredskabet for at skabe fremtidig sikkerhed og tryghed.

Noget som indsatslederen understreger vigtigheden af at have og opfordrer alle til at investere i.

Beredskabets slukningsarbejde er afsluttet, men indsatslederen venter fortsat på en elektriker og skadeservice. Fordi beredskabet ikke er klar over, om taget er asbest, har de spærret af omkring huset, hvor der er nedfald af tagplader.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden