Nyheder

Lyssignal påkørt af personbil

Søndag tidlig eftermiddag skete der et færdselsuheld i krydset ved Løkkensvej og Nordens Alle i Hjørring.

Politiet meddeler, at et lyssignal blev påkørt, og der blev bestilt vejhjælp til en havareret personbil, som holdt midt i krydset.

- Der er ingen melding om alvorlig personskade, men det kan give lidt trafikale udfordringer. Politipatruljen er på stedet og vi opfordrer til at følge deres anvisninger, sagde vagtchef Christian Tilsted umiddelbart efter uheldet.

Kort før klokken 14 kunne politiet så meddele, at bilen var fjernet, og at lyssignalet virker, men at der arbejdede en tekniker på stedet. Politipatruljen havde atter forladt stedet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden