Nyheder

Mand død efter skud i Langholt: Anholdte løsladt

Godmorgen og velkommen til Nordjyskes liveblog, hvor du kan holde dig opdateret om stort og småt i landsdelen frem til klokken 23 i aften.

Vi lægger ud med en status på mandagens historie, hvor en mand blev fundet død i et hus i Langholt ved Vodskov.

I forbindelse med dødsfaldet blev der blevet afgivet skud - og mandag blev to personer anholdt.

Vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Rene Kortegaard, oplyser tirsdag morgen til Nordjyske, at afdøde er en 63-årig mand, men det er ikke lykkedes at få oplyst, om der er tale om husets beboer.

- Men jeg kan sige, at de to personer, som blev anholdt i sagen, nu er løsladt, fortæller vagtchefen, der ikke kan oplyse, om de to fortsat er sigtede.

Politiet har tidligere meldt ud, at man undersøgte sagen som et mistænkeligt dødsfald.

Efterforskerne blev færdige på adressen i løbet af natten og har pakket sammen.

Politiet fik meldingen om skud-episoden omkring klokken 16 mandag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden