Mand fik hård medfart, da han overraskede indbrudstyv i Frederikshavn
En 49-årig mand fik en hård medfart, da han fredag aften ved 23-tiden overraskede en indbrudstyv i sin kælder i et hus på Lundevej i Frederikshavn.
- Det lykkedes ham at få gelejdet manden ud af huset, men da han så er ved kontakte politiet, så opdager han, at manden er ved at stjæle hans bil, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.
Den 49-årige rendte ud til bilen og fik flået fordøren op - men herefter skete der en del tumult, der endte med, at den ubudne gæst ramte beboeren i hovedet med en hammer.
- Den 49-årige er ikke kommet alvorligt til skade. Men han har fået en del skrammer - og noget af en forskrækkelse, siger Peter Skovbak.
Gerningsmanden forsvandt bagefter - til fods - i retning mod Bafredsvej.
Der er givet følgende signalement af vedkommende:
180 - 185 cm, lys i huden og med kort, karseklippet hår.
Manden talte udenlandsk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.