Mand fløjet til hospitalet efter arbejdsulykke i Thisted


Opdateret kl. 16:52

En 67-årig mand blev tidlig tirsdag morgen fløjet til hospitalet i Aalborg, efter han var involveret i en arbejdsulykke på Industrivej Thisted.

Manden var kommet i klemme i forbindelse med læsning af nogle varer.

- Alt tyder på, at han selv har været i gang med betjeningen og derved på uheldigvis er kommet i klemme mellem en baglæsserrampe og rammen på selve bilen, siger Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Ifølge politikommissæren har manden pådraget sig nogle frakturer, men er umiddelbart uden for livsfare og ved bevidsthed.

- Vi har selvfølgelig underrettet Arbejdstilsynet, og vi efterforsker videre i sagen i samarbejde med dem, siger Henrik Jensen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 05.27.

De pårørende er underrettet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden