Mand kommet til skade ved gaseksplosion i Arden
Opdateret kl. 18:47
En 67-årig mand fra lokalområdet er kommet til skade, efter en container eksploderede, da han åbnede døren ind til den på Lillevej i Arden.
- Manden er kørt til sygehuset, og pt. kender jeg ikke hans tilstand, siger vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi.
- Men han var efterfølgende ved bevidsthed, og det tyder ikke umiddelbart på, at han er i livsfare.
Teorien er, at eksplosionen skete, fordi en varmeblæser inde i containeren er gået ud i løbet af natten og i stedet har fyldt containeren med gas.
Og da manden så gik ind, skete en gaseksplosion.
Lau Larsen har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt og fortæller, at politiet nu efterforsker hændelsen. Der er ikke noget, der tyder på, at der er sket noget mistænkeligt, uddyber vagtchefen.
Både politi, ambulance og beredskab har været til stede på adressen i Arden, meldingen om eksplosionen kom lidt før klokken 11.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.