Mange stemmer for første gang - og gør valget uforudsigeligt


Opdateret kl. 11:11

En stor del af de vælgere, der stemmer ved kommunalvalget 18. november, er førstegangsvælgere. Og det gør resultatet uforudsigeligt.

Momentum, som er et analysemagasin fra Kommunernes Landsforening, er lørdag udkommet med en analyse, der ser nærmere på, hvor mange der skal stemme for første gang. I Aalborg og Rebild udgør nye vælgere hele 20 procent af det samlede antal vælgere. For de øvrige nordjyske kommuner ser andelen således ud:

Brønderslev 19, Mariagerfjord og Læsø 18, Jammerbugt 17, Vesthimmerland 16, Frederikshavn og Hjørring 15 samt Thisted og Morsø 14.

På landsplan er det 22 procent af vælgerne (som ved forrige kommunalvalg), der går til stemmeurnerne for første gang. De - samt tilflyttere - kan være en joker:

- Det gør valget mere uforudsigeligt. De nye vælgere kan ikke forventes at kende kommunen lige så godt, og deres stemmer vil i højere grad være mere i spil, der Ulrik Kjær, der er professor ved Syddansk Universitet, til Momentum.

Nye vælgere vil i højere grad fokuserer på, hvad politikerne har af planer og løfter om fremtidige tiltag, fremfor tidligere politiske resultater, vurderer han.

Læsø er en af de kommuner, hvor tilflyttere udgør den største andel af nye vælgere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden