Masser af regn: Sådan undgår du, at det kommer ind
Regn, regn og regn. Og så lige lidt mere.
Sådan har vejrudsigten for Nordjylland set ud de sidste par døgn, og også onsdag eftermiddag.
For nogen betyder det, at udendørsaktiviteterne må droppes - og for andre betyder det, at huset skal vandsikres.
Skybrud og store mængder vand får nu forsikringsselskabet Alm. Brand til at komme med gode råd til netop at sikre dit hus, nu hvor vejrudsigten stadig siger regn.
I en pressemeddelelse skriver Alm. Brand, at du skal huske at gå hele huset igennem for løse tagsten, revner og sprækker og reparere dem, du finder. Vinduer og døre skal selvfølgelig være lukkede - og evt. kan de forsegles med vandsikringstape. Samtidig er det en god ide at rense afløb, tagrender og nedløbsrør, så vandet kan komme væk.
Har du uvurderlige genstande, så skal de helst ikke stå på gulvet i kælderen - og hvis de skal stå i kælderen, skal det stå mindst 30 cm over gulvet på et underlag, der ikke suger vand.
Kommer vandet alligevel ind, anbefaler de at bruge gummistøvler og handsker, for regnvand kan blande sig med kloakvand og dermed gøre dig syg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.