Medie: Fyret træner skal overtage White Hawks
Torsdag fyrede Sønderjyske Ishockey cheftræner Casper Stockfisch med øjeblikkelig virkning.
Nu mener mediet Der Nordschleswiger at vide, at Casper Stockfisch har indgået en aftale med Frederikshavn White Hawks fra næste sæson - et forhold, den fyrede træner ifølge mediet ikke ønsker at kommentere.
Frederikshavn White Hawks, som fredag aften går på isen til et lokalderby mod rivalerne fra Aalborg Pirates, står midt i en miserabel sæson, hvor holdet fra en placering som nummer sjok i Metal Ligaen får mere end svært ved at spille sig i slutspillet.
Vendelboerne fyrede i starten af november sin svenske cheftræner, Fredrik Johansson, efter en skuffende sæsonstart med blot 16 point i 16 kampe. I stedet hentede klubben den tidligere mestertræner ind som afløser, men det er mildt sagt ikke gået ham meget bedre.
Med ham ved roret er det blot lykkedes Frederikshavn White Hawks at høste otte point i 22 kampe.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.