Mejetærsker brændte ud
Det var en fuldstændig overtændt mejetærsker, som brandfolkene fra Nordjyllands Beredskab søndag eftermiddag kom ud til på en mark på Vejbyvej ved Vrå. Alarmen var gået kl. 15.07.
- Chaufføren var lige nået at komme ud, inden enten dækket eksploderede eller dieseltanken gik i luften. Hvad der præcis skete, ved vi ikke endnu, men der var i hvert fald en del ild omkring ham, da han løb ud, har han fortalt, lyder det fra Bo Isaksen, der er indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab.
Lidt før kl. 16 søndag fortæller indsatslederen, at mejetærskerbranden i Vrå uden sammenligning har været dagens mest voldsomme i en udrykningsrække, hvor overskriften har været "Brand i landbrugsredskab". Ikke underligt i en solrig weekend, hvor høsten kører på højtryk, inden meteorologerne lover regn i næste uge.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.