Mens du sov: Opgang evakueret i Frederikshavn
Opdateret kl. 06:17
Godmorgen og velkommen til Nordjyskes liveblog, hvor du kan holde dig opdateret om stort og småt fra landsdelen helt frem til klokken 23 i aften.
Vi ligger ud med med en nyhed fra nattemørket, mens du lå og sov:
Klokken 3.39 kom der en melding ind til Nordjyllands Beredskab om brand i en lejlighed i Vestergade i Frederikshavn.
- Da patruljen kommer frem, så kan man se, at der røg i opgangen - så vi er rundt og banke på alle døre, så vi kan få evakueret alle beboerne i opgangen, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.
Efterfølgende finder man ud af, at situationen er knap så alvorlig.
- Røgen stammer fra en af lejlighedens terrasser, hvor der er gået ild i en potteplante. Måske på grund af et cigaretskod eller noget andet, siger vagtchefen.
Efter en halv time - tre kvarter sagde beredskab og politi pænt godnat til beboerne igen.
Indehaveren af lejligheden med den afbrændte potteplante fik en ekstra hilsen i form af en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.