Midlertidig redningsstation på vej i Vorupør
Efter to års venten har Thisted Kommune nu givet grønt lys til et midlertidigt telt i Vorupør, som skal huse en ny redningsbåd.
Det oplyser TV Midtvest.
Teltet bliver placeret i en parkeringslomme tæt på stranden i stedet for midt på stranden, som oprindeligt planlagt. Beslutningen kommer efter debat blandt borgere og erhvervsdrivende, der ønskede mere dialog om placeringen.
Den gamle redningsbåd blev pensioneret for to år siden, og siden har stationen kun haft et mindre gummifartøj, som ikke er lige så sikkert i hårdt vejr.
Med teltløsningen kan den nye båd snart tages i brug, mens en permanent redningsstation bygges. Den ventes klar om halvandet til to år. Tilladelsen til teltet gælder i op til tre år.
- Det er skandaløst, at der ikke er sket noget i to år. Men nu glæder jeg mig - også på mine folks vegne. At de kan sejle i noget ordentligt, siger Benny Bak, leder af redningsstationen i Vorupør, til TV Midtvest.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.