Mindre end 14 dage til jul - og op til 10 graders varme
Det er næsten ikke til at tro på, at der er mindre end 14 dage til juleaften.
DMI skrev tidligere i dag - på det sociale medie X - at der ikke har været en eneste dag her i december med temperaturer under frysepunktet.
Og det bliver heller ikke lige foreløbigt, at drømmen om en hvid jul får ny næring. DMI's seneste vejrudsigt melder om mellem fem og otte graders varme i aften og nat, og vinden bliver let til frisk og aftager ud på natten.
Fredag bliver vejret mest skyet men overvejende tørt, og temperaturen vil ligge mellem fem og ti grader - varmest her i Nordjylland.
Skal vi så ikke i stedet glæde os over, at en lun december er god for varmeregningen - og således lukker og slukker vi for dagens liveblog her på Nordjyske. Vores kolleger møder dog tidligt ind fredag for atter at fortælle nyt fra Nordjylland.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.