Lig fundet i læbælte ved fodboldbane i Vodskov
Opdateret kl. 20:44
Opdateret kl. 20.45
Der er fundet et lig i et læbælte ved fodboldbanen på Tusborgvej.
Det bekræfter efterforskningsleder, politikommissær Mikkel Brügmann, overfor Nordjyske.
Politiet modtog en anmeldelse kort før kl. 14 fra en person, der var ude at gå i terrænet.
Siden har politiet været talstærkt til stede i området, hvor der også er spærret af.
- Lige nu er Beredskabsstyrelsen ved at rejse et telt og sætte noget lys op, fordi det snart er mørkt, fortæller Mikkel Brügmann.
Senere kommer der retsmedicinere og teknikere fra Nationalt Kriminalteknisk Center, som skal bruge resten af aftenen på at undersøge både lig og området nærmere.
Ifølge Mikkel Brügmann er det for tidligt at sige, hvem den afdøde person er. Kun er det muligt at konstatere, at ligets forfatning er sådan, at det står klart, at det har ligget på stedet meget længe.
- Igen i morgen vil man køre på med undersøgelser af liget, og så bliver vi forhåbentlig klogere.
Kl. 20.40 tirsdag aften skriver Nordjyllands Politi på X, at man har afsluttet undersøgelserne ved fodboldbanerne i Vodskov og ophævet afspærringen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.