Mors-Thy smed sejren i højdramatisk afslutning
Mors-Thy Håndbold har fået en forrygende start på sæsonen, men tabte i weekenden den første kamp i ligasammenhæng.
Det nederlag var nordvestjyderne opsatte på at revanchere fredag aften, hvor Skjern Håndbold gæstede Thyhallen.
Selvom hjemmeholdet førte i langt størstedelen af kampen, endte det 33-33 i en højdramatisk afslutning.
Mors-Thy Håndbold fik ellers en perfekt start på kampen og kunne gå til pause foran 21-15. De første 30 minutter havde Norlyk-tvillingerne sat et solidt aftryk på kampen med sammenlagt 11 mål.
Skjern lagde sig dog ikke ned uden kamp, og efter 40 minutter var forspringet reduceret til to mål.
Det fik Norlyk-brødrene ændret på, for de var ikke færdige med at brillere. Med fire hurtige scoringer fordelt på de to var afstanden udbygget til fire mål.
Gæsterne var endnu engang i stand til at spise forspringet, og med et minut tilbage var stillingen 33-33.
Med 12 sekunder tilbage fik Viktor Norlyk trukket et rødt kort og straffekast, men den storspillende Mors-Thy-spiller brændte selv, og derfor måtte Mors-Thy nøjes med en pointdeling.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.