Morsø i top og Frederikshavn i bund. Nu er årlig måling klar


Opdateret kl. 11:09

Så er den årlige måling af erhvervsvenlighed i de danske kommuner offentliggjort igen. 

Dansk Industri står bag, og målingen viser, at de nordjyske kommuner indtager vidt forskellige placeringer. Det viser pressemeddelelser fra Dansk Industri. 

Frederikshavn indtager en bundplacering, da kommunen er faldet 14 pladser siden sidste år og nu er nummer 87 ud af 91 kommuner. 

- Det må være et wake-up til politikerne om at analysere årsagerne og sætte en ny retning for dialogen med erhvervslivet, siger Brian Stenbro, bestyrelsesmedlem i DI Vendsyssel og ejerleder af B6 Gruppen i Sæby, i pressemeddelelsen.

Den bedst placerede er Morsø, som lander på en 13. plads. 

De resterende kommuner placerer sig således: 

  • 14: Rebild 
  • 26: Hjørring
  • 33: Jammerbugt
  • 43: Brønderslev
  • 48: Mariagerfjord
  • 56: Vesthimmerland
  • 60: Thisted
  • 62: Aalborg

91 af landets 98 kommuner deltager i undersøgelsen. En af dem er Læsø. Den mest erhvervsvenlige kommune er Vejen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden