Nok en række togafgange aflyst til og fra Thisted
Togoperatøren GoCollective har fortsat ikke styr på materielsituationen, og det har udløst endnu en omgang aflysninger af tidligere togafgange til og fra Thisted fredag morgen.
Tog 5505 mellem Struer St. og Thisted St. kl. 05.16 er aflyst. Der indsættes bus, som kører fra Struer St. kl. 05.16. Den bus skal man også nå, hvis man havde tænkt sig at tage toget fra Struer mod Thisted kl. 06.07 - til den afgang er der ikke en samtidig busafgang.
Tog 5504 mellem Thisted St. og Struer St. med planlagt afgang kl. 06.38 er også aflyst. I stedet er der mulighed for at tage en bus kl. 06.07.
Heller ikke toget mellem Thisted St. og Struer St. med afgang kl. 07.42 kører som planlagt. Her er der til gengæld mulighed for at hoppe på en bus, der går på samme tid, oplyser GoCollective på sin hjemmeside.
Du kan se aktuelle ankomster og afgange på mittog.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.