Kultur

Nordisk Uge samler unge talenter i Skagen

Fra mandag til torsdag bliver Skagen Odde Naturcenter ramme om Nordisk Uge - fire dage med kunst, design, arkitektur og musik i centrum.

Det skriver Skagen Odde Naturcenter i en pressemeddelelse. 

Her kan besøgende opleve udstillinger, præsentationer og aktiviteter, hvor unge kreative kræfter fra hele Norden deler deres værker, projekter og ideer.

Formålet er at skabe en moderne pendant til Skagensmalernes tid, hvor kunstnere fandt inspiration i lyset, landskabet og mødet med hinanden.

Blandt de deltagende institutioner er Det Kongelige Kunstakademi, Aalborg Universitet, Bergen Kunstakademi, Oslo School of Architecture and Design, Göteborgs universitet, Chalmers University of Technology, Det Fynske Kunstakademi og University of the Arts Helsinki. 

Åbningen markeres tirsdag 26. august klokken 11, hvor billedkunstner Marit Benthe Norheim, kendt for skulpturen Fruen fra haven i Sæby, holder åbningstalen.

Uanset tidspunktet på dagen kan gæsterne gå på opdagelse i de fire fagområder, og der er mulighed for at møde de udstillende kunstnere og høre mere om deres arbejde og proces.

Nordisk Uge er gratis og åben for alle. Hele programmet kan findes på linket her.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden