Nordjyde stiller klar til start ved søndagens VM i gravel


Opdateret kl. 10:30

Når startskuddet til VM i gravel lyder i Limburg i Holland søndag kl. 12, er nordjyske Jacob 'Pimp' Winneche en af konkurrenterne, skriver DR.

Jacob Winneche er ellers primært kendt for sin karriere i Counter-strike og som e-sportsekspert under navnet Pimp, men nu han har også kastet sig over gravelcykling.

Gravel er en blanding af landevejscykling og mountainbike, og nordjyden er havnet i VM på et wildcard, da han stadigvæk er ret ny i sportsgrenen.

Nordjyden er ikke blandt favoritterne til at vinde, men det er ikke vigtigt for ham. 

- Jeg ved godt, at jeg ikke kan sidde med verden bedste cykelryttere, og slet ikke i gravel. Men sportsligt vil jeg gerne bevise, at jeg ikke har fået et wildcard for sjov, siger han til DR.

VM i gravel kan følges på TV2play.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden