Nordjyde træder ind i bestyrelse for ulykkesfond
En nordjysk erhvervsprofil og forsker træder ind i bestyrelsen for Børneulykkesfonden. Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Der er tale om Michael Slavensky Dahl, der er professor i strategi og organisation ved Aalborg University Business School og bosat i Aalborg.
Samtidig med det job har Michael Slavensky Dahl arbejdet en del i bestyrelser. Bl.a. er han formand for Spar Nord Fonden og formand for Musikkens Hus, ligesom han er næstformand for Aalborg Symfoniorkester.
Som forsker har han i mere end to årtier beskæftiget sig med ledelse, organisation og iværksætteri, og han er en af landets mest anerkendte forskere inden for sit felt. Han har blandt andet markeret sig med forskning i karriereveje, ligestilling og mental sundhed, skriver Børneulykkesfonden i pressemeddelelsen.
- Der er ingen tvivl om, at han kommer med stor erfaring og indsigt, og vi glæder os over, at han vil være en del af vores arbejde, siger Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden.
- Camilla Amstrup, forperson i Børneulykkesfonden og COO i Alm. Brand Group
- Niels Dieter Röck, ledende overlæge på Odense Universitetshospital
- Lars Stoltze, Advokat og partner ved Mazanti-Andersen
- Henriette Madsen, generalsekretær for Børneulykkesfonden
- Jesper Uggerhøj, adm. direktør i Løgimose Meyers
- Thomas Frandsen, lægelig seniorprojektchef, BørneRiget
- Michael Dall, direktør på Odense Universitetshospital
- Bestyrelsesarbejdet er ulønnet, og der holdes to bestyrelsesmøder årligt.
- Børneulykkesfonden arbejder for at forebygge børneulykker og skabe sikre rammer for danske børn uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.