Nordjysk aktie på himmelflugt - Asetek fra Svenstrup på vej på kinesiske hænder


Opdateret kl. 16:27

Teknologivirksomheden Asetek med hovedkvarter i Svenstrup syd for Aalborg er på vej til at blive opkøbt af den kinesiske koncern CQXA Holdings. 

Det skriver eb.dk

Det fremgår af en børsmeddelelse tirsdag, hvor kineserne har lagt et kontant bud på 1,72 kroner per aktie - mere end en fordobling af kursen fra dagen før.

Tilbuddet værdisætter Asetek til omkring 547 millioner kroner. Bestyrelsen anbefaler aktionærerne at tage imod, og flere storaktionærer har allerede meldt sig klar til at acceptere.

Asetek producerer vandkølingssystemer til computere, servere og datacentre og beskæftiger omkring 100 ansatte i Svenstrup. 

For nylig siden offentliggjorde virksomheden en ordre på mindst 250 millioner kroner til en stor, men hemmelig pc-producent - et gennembrud efter flere år med tab, kursfald og udskiftning i bestyrelsen.

Efter nyheden om det kinesiske bud er Asetek-aktien tirsdag steget 92 procent.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden