Nordjysk cementgigant slutter sig til kriseberedskab
Cementfabrikken i Aalborg har meldt sig under fanerne i Virksomhedsberedskabet - et fællesskab, hvor virksomheder stiller ressourcer og viden til rådighed, når samfundet rammes af kriser.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
I forbindelse med en krise samarbejder medlemsvirksomhederne med det offentlige beredskab om at sikre færrest mulige konsekvenser for lokalmiljøet, borgerne og samfundet.
Hos Aalborg Portland kalder man det en naturlig forlængelse af deres rolle i samfundet: De vil bruge erfaring og kapacitet til at gøre en forskel, når det virkelig gælder. Det ændrer ikke på kerneopgaverne i hverdagen, men sender et signal om, at man er klar til at rykke ud, hvis behovet opstår.
Falck lancerede Virksomhedsberedskabet i december i fjor og samarbejder med Dansk Industri og Dansk Erhverv om at forankre det i erhvervslivet.
Store virksomheder som Salling Group, Arkil, OK, Lego, det nordjyske revisions- og konsulentfirma PwC og Securitas deltager også.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.