Nordjyske elever vinder iværksætterpris for is-innovation
Tre unge fra Frederikshavn har vundet en national iværksætterpris for deres is-innovation.
Det oplyser Fonden for Entreprenørskab i en pressemeddelelse.
Prisen er Årets Unge Iværksættere 2025, og den er gået til tre elever fra Frederikshavn Handelsgymnasium: 17-årige Lucas Larsen, 18-årige Elias Legaard og Magnus Lyng.
De står bag Nordic Ice System - en automatisk løsning til isproduktion i fiskeindustrien, der erstatter det tunge, manuelle arbejde med at skovle tonsvis af is.
- Det er fedt, og det åbner for mange flere muligheder. Vi kan komme videre med projektet, men det er også en stor ting at få omtalen, for der er ikke så mange, der kender os. Det kan åbne for, at vi kan udvide forretningen på sigt, siger Elias Legaard.
Med prisen følger et legat på 100.000 kroner.
Prisen blev uddelt af erhvervsminister Morten Bødskov ved Danmarks Entreprenørskabsfestival i K.B. Hallen, hvor flere end 2.000 unge iværksættere og erhvervsfolk deltog.
Og med den gode historie fra Frederikshavn runder vi tirsdagens liveblog af.
Tak for at have læst med. Vi er tilbage igen i morgen med nyt fra hele Nordjylland.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.