Nordjyske husdyrholdere garanteret tilskud til ulvesikring
Der afsættes yderligere 38,3 millioner kroner til ulvesikrede hegn efter stor interesse fra husdyrholdere ved den seneste ansøgningsrunde.
Det skriver Ministeriet for Grøn Trepart i en pressemeddelelse.
Det betyder, at der nu er midler til alle ansøgere med behov for tilskud.
- Folk, der har får og andre husdyr, skal ikke overlades alene med ulvene. De ulvesikrede hegn er ét af de vigtigste redskaber, vi har, til at beskytte vores husdyr mod ulven, og sådan set også sikre, at ulven holder sig ude i naturen, hvor den hører til, siger ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S).
Dermed kan nordjyske husdyrholdere forbedre sikkerheden mod ulve, som blandt andet er blevet registeret i Thy, Aalbæk og Lille Vildmose.
Den nye ansøgningsrunde åbner 15. december 2025 og løber til 28. februar 2026. I 2026 er der afsat 11,7 millioner kroner til ordningen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.