Nyheder

Nu åbner de subakutte dagshospitaler

Fra 3. februar åbner de subakutter dagshospitaler i Aalborg, Hjørring, Thisted og Hobro. Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Åbningen sker som en del af budget 2025, hvor der er afsat tre millioner kroner til etablering af tilbuddene, som skal mindske antallet af akutte indlæggelser og sikre, at patienterne stadig hurtigt får den nødvendige hjælp.

- Det nye tilbud er en stor fordel for de ofte ældre svage patienter, vi ser i Akutmodtagelsen. De har som regel ikke godt af at blive akut indlagt, indimellem forværres deres tilstand, når de skal akut i ambulance og indlægges i den mest travle periode i Akutmodtagelsen.

- Så når egen læge vurderer, at det kan lade sig gøre, er det meget bedre for patienten at komme ind stille og roligt i løbet af få dage, hvor vi har afsat tid til en grundig udredning, udtaler Marc Ludwig, lægefaglig leder af Akutafdelingen og Subakut Daghospital på Regionshospitalet i Hjørring.

Han forklarer, at tilbuddet er for patienter, der har behov for hurtigt udredning og ikke kan vente på en almindelig henvisning, men som heller ikke er i akut livsfare.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden